Om mig

Pauline Voss Romme
Født 1960 i Amsterdam, Holland
Autoriseret fysioterapeut siden 1983.

MSc. og Certificeret Mindfulness instruktør fra Universitet i Wales, England, cert. kursusleder Åben og Rolig stresshåndtering, praktiserende fysioterapeut og freelance konsulent.

Jeg er siden 2007 uddannet som Mindfulness instruktør ved Universitetet i Wales, England og har en MSc. grad indenfor Mindfulness fra samme sted. Derudover er jeg certificeret Åben og Rolig instruktør ved Fonden for Mental Sundhed (2016), og har siden 2007 undervist Mindfulness for flere tusinde deltagere, både som gruppe- og individuelle forløb og har dermed fået et meget bredt og rigt erfaringsgrundlag.

Jeg praktiserer Mindfulness som en integreret del af min hverdag, modtager løbende supervision og deltager regelmæssigt i længerevarende efteruddannelsesforløb og retreats, både i Danmark og i udlandet.

Jeg er meget dedikeret indenfor mit fag og har mere end 30 års erhvervserfaring som fysioterapeut, fra ansættelser i både private og offentlige virksomheder.

For at kunne levere en høj faglig kvalitet har jeg løbende efteruddannet mig indenfor Mindfulness, Acceptance and Commitment Therapy, kognitiv terapi, psykosomatik, procesorienteret pædagogik ved Kempler Institut of Scandinavia, strukturel systemisk familieterapi, børnefysioterapi, Maitland og Kranioscakral terapi (KST akademiet Silkeborg), Primal Reflex Release Therapy og Fascia Integrative Therapy.

Derudover er jeg forfatter til bogen ” Børn i bevægelse” – (Dafolo 2001/ forlag MMVII 2007), har skrevet artikler til bladet: Krop og Fysik og har været brevkasseredaktør på www.stresstalk.dk.

Samarbejdspartnere:

Artikler skrevet af Pauline:
Lær at leve i nuet
Mindfulness på jobbet

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt mig