Mindfulness
Mindfulness handler om nærvær dvs. om vores medfødte evne til at være bevidst tilstede i vores krop sind.
Mindfulness gør brug af meditationsteknikker for at styrke denne evne og det er videnskabeligt dokumenteret, at mindfulness har særdeles god effekt i forhold til at håndtere stress, angst, smerter og til at forebygge tilbagevendende depressioner.
Mindfulness øger bl.a. vores nærvær, selvindsigt, koncentration, velvære og forbedrer vores evne til at indgå i sociale relationer. Dens brede anvendelsesmuligheder afspejles i, at den med stor succes bruges af både erhvervslivet, idrætsverdenen, offentlige institutioner og uddannelsessystemer.